Hvad kan du lave på hvidborg?


Hvidborg ligger på en stor grund med fodboldbane, naturlegeplads, lidt skov og plads til at løbe på rulleskøjter, køre på cykel, spille hockey, eller hvad børnene og de voksne nu kan finde på.

Indendørs har vi gymnastiksal og mange hobbymuligheder. Vi har også computere og forskellige spillekonsoller på Kilden og i skolen.

Der er mange muligheder for at deltage i aktiviteter uden for Hvidborg, hvis du kan klare det og har lyst til det. For eksempel kan du komme i svømmehallen, skøjtehallen, på biblioteket eller måske deltage i en klub eller fritidsaktiviteter i nærheden.

Når du besøger Hvidborg første gang, får du mulighed for at spørge om de ting, du ikke synes, du har fået svar på her. Det er i hvert fald en god ide at få så meget at vide som muligt, før du skal begynde på Hvidborg.

Når du er startet, vil der naturligvis opstå en række nye spørgsmål, men så vil de voksne gøre, hvad de kan, for at du kan få svar på dem.