Hvem bor på Hvidborg?


 

På Hvidborg er der en døgnafdeling, hvor der bor 12 børn og unge. Børnene på Hvidborg er 5-16 år gamle. Der bor både drenge og piger på Hvidborg.

På Hvidborg er der også et børnehus, hvor 14 børn og deres familier kommer nogle dage om ugen. Her har de deres eget værelse og en fast pædagog, der også kommer hjemme hos dem for at hjælpe deres forældre.

Alle børn og familier, der kommer for at være på Hvidborg i en periode, har nogle problemer, som de må have hjælp til at løse.

Børnene på Hvidborg har tit haft det svært med nogle af kammeraterne derhjemme, eller måske har der været problemer i familien. Så kan det være godt at være sammen med nogle andre børn og voksne i et stykke tid.

På Hvidborg er der også en skole. Vi ved, at alle børn på Hvidborg er lige så kvikke som andre børn, men alligevel har de ofte haft det svært i skolen. Det kan være fordi, de har så meget andet at tænke på - og så kan det være svært at følge med. I Hvidborgs skole kan børn igen få lyst til at gå i skole og lære en masse ting.

 

foto