Hvidborgs målsætning


På Hvidborg tror vi på, at hvis du føler dig vellidt og respekteret, vil du kunne udvikle dig til at klare dig bedre i fremtiden og blive et dygtigere og gladere menneske.

Derfor vil vi gøre, hvad vi kan for at:

  • vise forståelse for dig og for den situation, du er i.
  • vise respekt for dig, som den du er.
  • give dig mulighed for at opleve mange ting, som kan give dig tro på dig selv.

Det betyder, at vi altid prøver at sikre, at du:

  • bliver taget alvorligt.
  • får at vide, hvorfor du er på Hvidborg.
  • får alt det at vide, der har med dig at gøre, så længe du er her.
  • får indflydelse på det, der drejer sig om dit daglige liv på Hvidborg.
  • får at vide, hvorfor du bliver behandlet, som du gør.
  • ikke bliver udsat for overgreb af nogen art.
  • fortsat har den bedst mulige kontakt med din familie og dine venner.
  • og at vi altid taler ordentligt om din familie.

Til gengæld håber vi, at du vil gøre, hvad du kan, så vi i fællesskab kan nå de mål, vi sammen med dig, din familie og kommunen har sat os for dit ophold på Hvidborg.