Behandlingen


Kerneopgaven

  • At invitere det enkelte barnet til kontakt og relation, og vise interesse for dets livshistorie og livssituation
  • At tilrettelægge og følge op på en individuelt behovstilpasset plan for barnet i den periode de er på Hvidborg.
  • At kunne tåle og reflektere over de følelsesmæssige påvirkninger som kontakten påfører os, for derved at hjælpe barnet til bedre regulering af egne følelser.
  • At bidrage til opretholdelse af rammerne, på en autentisk, troværdig og personlig måde.
  • At tilføre børnene (og familierne)håb ved at de bevarer deres egen vitalitet og spontanitet.
  • At bidrage til opretholdelse af vitaliteten og det faglige engagement i personalegruppen.

Miljøterapi
Børnene på Hvidborg er omsorgsvigtede og har som følge heraf udviklet en kontaktskade. Miljøterapi er et led i deres behandling. Miljøterapi er en behandlingsform, der ikke blot involverer barnet og miljøterapeuten, men også kræver velegnede organisatoriske rammer. Fokus i miljøterapi er nemlig sat på barnet i hele dets livssammenhænge. Miljøterapi er en indgribende behandlingsform, bl.a. fordi den normalt indebærer, at barnet anbringes uden for hjemmet.

Det omsorgsvigtede barns udviklingsproblemer er meget ofte begyndt på et tidligt tidspunkt, og ubehandlet vil barnet bevare træk, der hører spæd- eller småbarnet til som f. eks besvær med at klare modgang (lav frustrationstolerance). Derfor er miljøterapeutiske metoder i høj grad udviklet på baggrund af den almindelige omsorg for det spæde og lille barn. I miljøterapi er opgaven så at tage højde for, at den 13-årige, der reagerer som en toårig, når han ikke får sin vilje, samtidig kan være som en tiårig i sproglig udtryksevne, aldersvarende i fysisk styrke og som en voksen i sin opfattelse af, hvad han selv kan bestemme.

Udover at være en behandlingsform er miljøterapi en vedvarende undersøgelsesproces. Terapeuten må bestandigt overveje på ny, hvordan begivenheder kan forstås. Han må i handling afprøve sine ideer om, hvad der foregår i barnets tanker og følelser, og ud fra barnets reaktioner må han danne sig et indtryk af, om hans ideer støttes eller modsiges og herefter revidere og videreudvikle dem. Den reflekterende holdning indebærer, at terapeuten har en god portion nysgerrighed efter at forstå det, der ikke umiddelbart er forståeligt. Han må endvidere have færdigheder i at få gode ideer om, hvordan man kan komme gådens løsning nærmere, når han er kørt fast. Refleksionen indebærer endelig, at terapeuten gør sin egen indvirkning på barnet, sådan som den reflekteres tilbage af barnets adfærd, til genstand for overvejelser, og at han gør de tanker og følelser, som barnet vækker i ham, til genstand for overvejelser.

En reflekterende holdning må balanceres med, at terapeuten tør handle i de pressede situationer, der ofte opstår i miljøterapi, og som kræver handling her og nu med risiko for, at man begår fejl.

Formålet med miljøterapi er at standse det ydre omsorgsvigt, at drage omsorg for barnet, at rumme barnet, at standse det indre omsorgsvigt og hjælpe barnet i udvikling.

Metoderne i miljøterapi er:
Spejling: En metode til at sætte ord på barnets tanker, følelser og handlinger. Spejling er en form for leg, der indebærer en givende holdning. Der kan både være tale om spejling i her og nu situationer, foregribende spejling, indirekte spejling, forsinket spejling og spejling af positiv udvikling. Der er nogle helt formelle krav til spejling.

Jeg-støtte: En metode til udvikling af jeg-funktioner (tilpasning til virkeligheden). Jeg-støtte indeholder daglige rutiner, programmer og fysisk miljø.

Regulering af adfærd: En række forskellige metoder til standsning af uacceptabel adfærd. Disse har mere pædagogisk karakter end egentlig terapeutisk. 

Når et barn omsorgsvigtes, kommer det til at betragte de voksne som fjender og beskytter sig ved at kæmpe imod eller ved at overtilpasse sig deres krav. Når barnet anbringes udenfor hjemmet, tager det denne opfattelse af de voksne med sig som en vigtig del af sit verdensbillede. Barnet vil derfor også betragte de voksne på anbringelsesstedet som fjender og vil enten kæmpe imod dem eller overtilpasse sig. Hvis udviklingen skal vendes, er det nødvendigt, at de, der skal hjælpe barnet, tager dets verdensbillede i betragtning. I takt med at det lykkes, får barnet tillid til voksne, og det kan begynde at udvikle sig.

Vi har fokus på en organisation, der støtter arbejdet med børnene og de unge. Organisationen omfatter bl.a. behandlingsplanlægning, forældrearbejde, supervision, ledelse og samarbejde. Ved at vi hele tiden har et blik for helhedens betydning for miljøterapiens kvalitet. Dette betyder, at vi har beskrevet alle medarbejderes primære opgave og har kommissorier for alle møder ud fra skabelonen formål, opgave, tid, sted og deltagere.

  • Vi har en psykolog som behandlingsansvarlig, der udarbejder behandlingsplaner ud fra overordnede behandlingsmål (med udgangspunkt i den kommunale handleplan) og fremadrettet behandlingsfokus – indeholdende beskrivelse af problemadfærden, forståelse af adfærden og beskrivelse af behandlingen, dvs. hvordan adfærden kan mødes ved hjælp af spejling, jeg-støtte samt eventuelt andre individuelle metoder.
  •  Vi har en socialrådgiver, der arbejder med forældrene i samarbejde med psykologen – så den enkelte miljøterapeut kan holde fokus på barnets udvikling.
  • Vi har en ledergruppe på tværs, der støtter forstanderen i beslutninger vedrørende institutionen.
  • Vi har en visitations-, undersøgelses- og indskrivningsprocedure, som danner grundlag for miljøterapien.
  • Vi har dagbog og statusrapporter, som sammen med behandlingsplanen er adskilte dokumenter, som påvirker og delvist overlapper hinanden.

Udgangspunktet for miljøterapien er til stadighed spørgsmålet "hvordan kan barnets (og forælderens) adfærd forstås?". Vi har derfor daglige døgnmøder (ledet af psykologen) med det formål at skærpe den enkelte miljøterapeut på – Hvad sagde og gjorde barnet? Hvordan forstod jeg det? Hvad sagde og gjorde jeg, og hvilke metoder anvendte jeg dermed? Hvad sagde og gjorde barnet så? Hvordan forstod jeg det? Osv…..

BEHANDLINGSMETODER

RELATIONSARBEJDE

TEORETISK UDGANGSPUNKT