Teoretisk udgangspunkt


Nyere psykodynamisk udviklingspsykologi i døgninstitutionsbehandling
Nyere forskning og teoridannelse inden for tilknytningsteorien repræsenterer afgørende spring i den psykologiske forståelse af, hvordan tilknytningserfaringer får betydning for udviklingen af barnets følelsesmæssige relateren til andre mennesker.

I denne forbindelse sættes den nye teoridannelse i relation til behandlingsarbejdet med børn på behandlingshjem. Der reflekteres over, hvorledes centrale begreber og forskningsresultater kan integreres i den daglige praksis og dermed være med til at fremme relationsarbejdet i institutionen.

I vores daglige arbejde bruger vi nedenstående centrale begreber introduceret af Daniel Stern, som udgangspunkt i vores forståelse af barnet.

Indre repræsentationer
Indre repræsentationer er internalisering af relationer, der er dannet i levende samspil med andre. De skal forstås som de aftryk, en række erfaringer har sat - altså gennnemsnittet af adskillige konkrete oplevelser i samspillet med en anden.

Affektiv afstemning
En adfærdsform der er til stede i den helt tidlige relation. Via ord, lyde, mimik og berøring - altså både det nonverbale og det verbale sprog viser den voksne, at hun har forstået barnets følelsesmæssige oplevelse. Den fælles forståelse mellem voksen og barn udvikler barnets tillid til, at man kan dele tanker, følelser og oplevelser med andre mennesker. Barnet oplever en bekræftelse af sin person.

Misafstemning
Opstår når den voksne opfatter barnets tilstand forkert eller ikke kan finde tilsvarende følelsesmæssig tilstand hos sig selv. Forekommer misafstemningen ofte, kan det medføre en fremmedgørelse hos barnet af dets egen oplevelse.

Omstemninger
Målbevidste forsøg på at ændre barnets stemning ved at svække eller forstærke barnets aktivitets- eller følelsesniveau.

Triangulering
Den voksne følger barnet, når det retter opmærksomheden mod noget, der ligger uden for relationen. Der opstår en trekantsrelation mellem mig-dig-verdenen - en triangulering, og barnet opnår en gyldiggørelse af sin oplevelse. Det genstandsmæssige fokus vil være afhængigt af, at der løbende foregår en justering og bekræftelse af den relationelle side af dialogen.

Social selektivitet/specificitet
Barnet har etableret et specifikt selv/andre billede og bliver afhængigt af, at der er bestemte personer og rammer, som kommunikationen skal organiseres i forhold til. Hvis barnet er usikkert på denne relationelle ramme, vil det bruge meget energi på at udfordre den.

Social triangulering
Den mest kendte voksne introducerer, præsenterer og beskytter barnet i forhold til nye personer i barnets liv. Barnet vil kunne overføre tryghed fra den første relation til den anden på grundlag af den støtte, barnet får fra den voksne.

Generaliserede selv/andre-billeder
Måden barnet har fået og får organiseret sin kommunikation om sig selv og sine omgivelser.
Barnet vil altid forsøge at realisere dette kommunikationsmønster i samspil med andre.
Nogle selv/andre billeder vil være specifikke og knyttet til barnets interaktionsmønster med specifikke personer, mens andre vil være mere generelle og bestemme, hvordan barnet i almindelighed vil forholde sig i en social situation.