Personaletræning og supervision


Behandlerens kompetence og faglige udvikling
Behandlerens kendskab til de ubevidste forsvarsmekanismer, som præger børn med undgående, ambivalente og desorganiserede tilknytningsmønstre, er et af nøglepunkterne i det terapeutiske arbejde.
I arbejdet med barnet bliver behandlerne symbolske forældre for barnet, og det er her væsentligt at behandleren har forståelse for hvilke ubevidste processer, der er på spil. Grundlæggende er det vigtigt at behandleren i konfliktsituationen ikke reagerer på den måde barnet kender fra sin oprindelsesfamilie, og som barnet ubevidst prøver at presse behandleren til.
Via kollegial dialog og/eller i supervision er der mulighed for at få hjælp til at få adskilt, hvilke følelser der kommer fra barnet, og hvilke følelser der er er ens egne. Behandlerens kendskab til egne følelser og reaktioner er væsentlige for at kunne aflæse børnenes, og voksne omkring barnet, følelser.
En stor del af behandlingen ligger i bearbejdningen af barnets tidligere følelsesmæssige erfaringer i en her og nu situation. Det er terapeutens opgave at kombinere bevidstheden om barnets problematik, herunder barnets RIG's, med velovervejede handlinger og kvalificerede modspil til barnets udspil.
Et væsentligt element er at give barnet dets følelser tilbage i en form, som barnet kan forstå og integrere. Kommunikationspsykologi, herunder redskaber til hvorledes behandleren indgår i den vanskelige samtale med barnet, kan være med til at fremme relationsarbejdet i institutionen. "Behandlingen er aldrig bedre end den enkelte behandlers forvaltning af sin rolle" (Rose i Kornerup, 1999) 

Supervisionens sigte på relationsarbejdet
"Den indsigtsgivende supervision af gruppen af behandlerer har fokus på relationerne mellem behandlerne og børnene. Opgaven er at gennemgå, analysere og evaluere løsningen af den primære opgave set i lyset af behandlernes og gruppens egen forholden" (Heidi Rose i Kornerup, 1999)

Supervision af behandlerne er med andre ord en læringsproces, hvis tre hovedformål er;

  • Kvalificering af arbejdet med de enkelte barn /de enkelte børn
  • Professionel kompetenceudvikling (dvs. den enkelte medarbejders brug af sig selv
    som professionelt arbejdende – hvordan kan den enkelte bruge sig selv bedst muligt, - herunder brug af forskellige metoder?)
  • forståelse af problemsituationens kontext (dvs. hvordan kan en given
    problemstilling forståes mere bredt anskuet? )

Dette sker gennem en fælles refleksionsproces, hvor supervisor støtter supervisanden mod større afklaring og forståelse af problematikker rejst af supervisanden selv.

Formen indebærer både supervision;

  • I gruppen
    Den der tager et tema eller en problematik op superviseres i gruppen. Supervisor åbner op for støtte fra de øvrige deltagere (dvs. støttende, spejlende og klargørende spørgsmål), når og hvis det skønnes givende.
  • Af gruppen (hele gruppen)
    Hele gruppen supervisereres. Hvis der f.eks. er stor uenighed eller forskelle i gruppens måde at forholde sig på, kan det være et udtryk for noget særligt ved barnet, barnets indre objektverden eller de samlede relationer til barnet.
  • Ved gruppen
    Vekslende proces, hvori begge former indgår -  gruppen forholder sig til hinanden  -over for hinanden !

Indholdet er såvel supervisor som supervisander ansvarlige for.

Supervisor er ansvarlig for at rammerne overholdes.