Benjamin tror ikke, hans liv havde været så meget anderledes, hvis han ikke var begyndt i Kimen for fire år siden.
Men så alligevel… han leder lidt efter ordet…
– Jeg er nok blevet mere… moden, siger han.
Han og hans mor har nok også fået det bedre sammen af at være hernede. Det var for eksempel rigtigt sjovt for ham at være på hold med sin mor, da de havde julefrokost på Kimen, og hans og hans mors hold skulle lave nogle aktiviteter sammen.
– Så kommer vi meget tættere på hinanden, siger han.
Trampolinen eller stranden
I det hele taget er der mange ting, han godt kan lide ved at gå i Kimen. Børnene og de voksne er i salen og lave aktiviteter sammen. De spiller badminton, fodbold og gymnastik, og hvis det er godt vejr, er de på trampolinen eller ved stranden. Benjamin laver også lektier. Matematik er svært for ham, men på Kimen har de sådan nogle regneark, så de voksne kan hjælpe ham – han er ikke blevet perfekt til det, men bedre. Ligesom han er blevet bedre til ikke at blive så sur, når han er uenig med andre.
Benjamin er 11 år og går i 5. klasse. Hans klassekammerater ved godt, at han går i Kimen to gange om ugen efter skole.
– De spørger ikke, hvorfor jeg går her. De spørger, hvornår de kan få lov til at komme med herned og lege. Jeg har nemlig holdt min fødselsdag hernede, og så så de, at det er et godt sted. Jeg har også haft kammerater med herned, siger han.
Lige nu bliver han nødt til at sige til kammeraterne, at de må vente. Børnene på Kimen kan ikke alle sammen have venner med herned samtidig, så det er ikke hans tur lige nu.
Nu får jeg god morgenmad
Benjamins mor kommer kun på Kimen, når der er møder eller når der er fælles aktiviteter. Men der har været nogen fra Kimen med hjemme hos ham og hans familie. For eksempel kom en af dem, da de voksne opdagede, at han og hans søster ikke fik spist morgenmad derhjemme og blev sulte i skolen.
– Vi vidste godt, vi skulle have morgenmad. Men nogle gange fik min mor købt noget, vi ikke så godt kunne lide. Nu får jeg enten brød og pålæg eller noget havregryn, fortæller Benjamin.
Det med maden er vigtigt. Da han var mindre, fik han i en periode en madpakke med hjem, når han havde været i Kimen. Den var til næste dag i skolen, fordi han og hans mor nogle gange glemte at få smurt madpakke. Nu sørger de for at lave madpakker om aftenen, før de går ud og leger eller tager på besøg hos nogen.
Vil helst holde sin næste fødselsdag her
Benjamins kontaktperson går også nogle gange med til møder på skolen, hvis hans mor ikke kan på grund af sit arbejde. Så kan hun høre efter og fortælle Benjamins mor bagefter, hvad der blev sagt.
Benjamin og hans søster, der også går på Kimen, skal stoppe på et tidspunkt. Det er deres plan. Men Benjamin har også en anden plan.
– Jeg vil helst vente med at stoppe til en uge efter min fødselsdag, så jeg kan holde min fødselsdag her igen, siger han.
Benjamin er ikke drengens rigtige navn.
