Lise: Nu er min datter endelig med i undervisningen


Fagligt har Lises datter Olivia på ni år aldrig haft de store problemer. Men i de første år i folkeskolen havde hun ingen venner, og hun havde svært ved at sidde stille. Resultatet var, at hun blev forvist fra klassen og sad hele dagen oppe på kontoret og kiggede.

– Eller også ringede de til mig. Tit var hun kun i skole i 20 minutter, så skulle hun hentes hjem. Så måtte jeg give slip på, hvad jeg nu var i gang med, og komme og hente hende, fortæller Lise.

Lises sociale liv og den uddannelse, hun var i gang med, led under, at Olivia ikke havde det godt i skolen.

I dag er hun rolig

Olivia gik i forvejen – sammen med sin søster og sin mor – i Kimen, fordi hun døjer med tilknytningsvanskeligheder, der er blevet forstærket af, at moren fra 2016 til 2018 først var varetægtsfængslet og senere boede i fem måneder i en udslusningspension. Det var derfor nærliggende at overveje, om hun ville få det bedre ved at gå på Skolen på Hvidborg. Det sidste år har Olivia gået dér. Forandringen har været mærkbar for moren.

– I dag er hun rolig, og hun er med i undervisningen. Når jeg henter hende, kan jeg se, at hun har haft en god skoledag, fortæller Lise.

Først da hun blev inddraget

At de er nået hertil, er ikke sket uden sværdslag. Datteren startede i en klasse på Hvidborg, hvor hun var den eneste pige, og de øvrige børn – naturligt nok – også havde udfordringer. Det var svært for hende at falde til ro, hun stak af, lavede hærværk og talte grimt til alle. Skolen og Kimen talte meget sammen og forsøgte at gøre Olivia tryg, men det var først da Lise – lidt for sent, synes hun selv – blev inddraget i datterens skolegang, at der kom rigtigt ro på.

– Inden sommerferien var jeg i skole med hende hver dag fra 9 til 10, og om torsdagen var jeg der hele dagen. Det var et meget mere struktureret forløb end noget, jeg har oplevet i folkeskolen. På Hvidborg kunne de se, at Olivia havde brug for mig, så vi fik sammen taget tingene mere i opløbet, siger hun.

God start på dagen

Efter sommerferien skiftede Olivia klasse, hvilket hun ifølge moren er super glad for. Nu afleverer Lise sin datter på skolen kl. 8 og er der ti minutter, til Olivia sidder på sin plads og lytter til læreren. På den måde får hun en god start på dagen. Herefter siger Lise farvel og kører hjem.

– Det er helt mærkeligt, siger hun.

Samme pædagogik overalt

Hun roser skolens tilgang til datteren. På Skolen på Hvidborg kan Olivia få lov til at være den, hun er, og der bliver taget hensyn til, hvordan hun har det. Hvis hun har haft en dårlig morgen, er der måske en lærer eller pædagog, der sidder én-til-én og laver matematik med hende – eller de går en tur eller tager hende med ud og handle til frokost. Det kan også være, de laver matematik med hende ved at veje og måle af til den fødselsdagskage, de skal bage til en af børnene.

De dage, datteren går i Kimen efter skole, kan skolen og Kimen tale sammen, så Olivia kan få den støtte hun har brug for. Hvis hun har haft en dårlig skoledag, bliver der ’nusset’ lidt ekstra om hende i Kimen. Og de har lært hende nogle håndtegn for, hvordan hun har det, som de bruger både i skolen og på Kimen, så datteren ikke behøver bruge så mange ord for sine følelser.

– På den måde er det den samme pædagogik, der møder min datter. De taler også sammen om, hvad der er bedst for min datter. Det er en kæmpefordel, siger Lise.

Lise er ikke morens rigtige navn