Mark: Nogle af pædagogerne er gode nok


Mark er en ung fyr på 18 år, der ikke kan lide at få hjælp af andre. Siden han var 13 år og ringede til politiet, fordi han ikke ville bo hjemme mere, har han følt, at han gerne selv vil klare tingene og selv træffe beslutninger om sit liv.

Men så er der lige det, at der faktisk er nogen af pædagogerne i Det Hvide Hus, som betyder noget for ham. Og som han kan se, gerne vil noget med ham.

– Nu lederen Jakob… Han har styr på økonomi og det med overblik. Og det vil jeg gerne sætte mig ind i, inden jeg flytter for mig selv. Så det kan jeg lære af ham, forklarer Mark.

I det hele taget er han god til at kopiere, hvordan folk gør, når de kan noget, han gerne vil lære. Hvad enten det er at håndtere børn – det vil han gerne lære, så han kan give sine egne børn den opvækst, han selv aldrig nogen sinde har fået. Eller det gælder at slå en forlæns saltomortale på Bryggen, når vennerne udfordrer med et ’mand eller mus’.

Ville bo i Hvidovre

Marks opvækst har ikke været fed. En far, der ikke var der. En mor, der koksede, og hvis næver sad løst. En masse hel- og halvsøskende, han knapt kendte. Og et voldsomt aggressionsproblem og masser af slåskampe i skolen – eller skolerne… For Mark har både skiftet skole en masse gange og et år slet ikke fået undervisning, fordi han ikke ville sætte sine ben der efter en massiv afbankning fra nogle af de store drenge.

– Da jeg var 13, tog jeg fat i politiet og alt muligt pis. Først troede de ikke på mig, men så skrev de en rapport, og så kom jeg på Hvidborg. Jeg havde sagt til kommunen, at jeg ville bo i Hvidovre, fordi der har jeg boet altid, og det er der, alle mine tætte relationer er, fortæller Mark.

Har kendt mig i over fem år

Dengang han blev anbragt, fandtes Det Hvide Hus ikke. Så han kom på Kilden og flyttede først i Det Hvide Hus, da det åbnede i februar 2018. Han er glad for de lidt friere rammer på Det Hvide Hus og for, at pædagogerne her ikke er helt så ’firkantede’.

– Jakob flyttede med fra Kilden. Han har kendt mig i over fem år og har haft en stor virkning på mit liv. Der er også andre pædagoger, som er gode nok, og som jeg har en del historie med. Jeg ser jo nogen af dem mere, end jeg ser mine venner, siger han.

Ny nattevagt, der lytter

Mark har et skarpt øje for, hvilke af pædagogerne, han ikke gider, og hvilke han har lyst til at have noget sammen med. Fx er der en pædagog, der selv har været på opholdssted, og som har spurgt Mark om de skal træne sammen. Det er hyggeligt at få tilbuddet.

– Han har nok nogle ar selv, det kan jeg godt mærke. Nogle af de andre har vist én deres hjem, så de er ikke helt hjerteløse. Og vi har lige fået en ny nattevagt, der lytter, hende kan jeg snakke med om de slemme af mine problemer, siger han.

Ser ham som en slags storebror

Han har fået så nogenlunde styr på sine aggressioner. Ikke sådan at forstå, at de er forsvundet, men han har lært at styre dem. Så det er over et år siden, han har været oppe i det røde felt, hvor det går galt. Og selv om han nogle gange længes efter at tænde af, så lader han provokationer gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.

Mark opfatter Det Hvide Hus som sit hjem. Vennerne, som betyder alt for ham, kan komme her, selvom han mest er ude. Han er her altid i weekenderne. De mindre børn ser ham som en slags storebror, og det er ofte ham, der trøster og hjælper de mindre med at styre sig.

Muligvis selv være pædagog

Mark har sin helt egen plan. Han har bedt om – og fået bevilget – et år mere i Det Hvide Hus. Hver måned lægger han lidt penge til side, så han har til en god start, når han flytter. Han går på Forberedende Grunduddannelse og tænker tømrer eller militæret.

– Men hvis det ikke siger mig noget de næste par år, så vil jeg muligvis uddanne mig til pædagog og så få arbejde her, siger han og smiler lidt.

Mark er ikke hans rigtige navn.