Tom: Samværskonsulenten og jeg samarbejder om at gøre min datter tryg


Da Tom sidste år fik bevilget samvær med sin datter, efter at han ikke havde set ret meget til hende i noget tid, fik han kun lov til at se hende to timer hver fjerde uge. Han ville gerne have haft langt mere. Til gengæld fik han sin vilje på et andet punkt: Nemlig at samværet skulle foregå på Hvidborg med en bestemt samværskonsulent, som han tidligere havde haft gode erfaringer med, når han skulle se sin datter.

Det er han glad for i dag.

– Samværskonsulenten og jeg har formået at få min datter til at føle sig tryg. Det er sket i et samarbejde mellem os, siger han.

Også plejefamilien hjælper

Samværet startede ovenpå lange perioder i Toms og datterens liv med mange skift. Hvor datteren først boede hos sin far, siden hos sin mor. Hvor Tom efter et ophold i fængsel – hvor han ikke så datteren ret meget – er flyttet fra København til en provinsby, hvor boligforholdene ikke var – og er – ideelle for at have datteren boende. Og hvor det har været usikkert, hvornår forholdene igen ville blive, så far og datter kunne bo sammen. Derfor har datteren boet i en plejefamilie i to år, og det har medvirket til at gøre datteren til den dejlige pige, hun er i dag.

Også plejefamilien har hjulpet til at få samværene til at fungere.

– I starten var plejefar med, når vi sås. Det var for at gøre min datter tryg, for det var lang tid siden, hun havde set mig, fortæller Tom.

Det beroligede mig

Når Tom og datteren ses i Samværshuset, er konsulenten altid med. De leger, spiller spil, hopper på trampolinen eller laver en af de andre aktiviteter, som de har mulighed for. På den måde får de en hyggelig dag ud af det. Selvom Tom sådan set synes, det er overflødigt at have konsulenten med – fordi han og datteren har det så godt sammen, som de har – så er det samtidig ’ok’. For i visse situationer er det godt, at konsulenten kan støtte. Fx når datteren i starten blev meget ked af det under besøgene, klyngede sig til sin far og ikke ville give slip.

-. Det gjorde meget ondt i mit farhjerte. Så talte jeg med konsulenten bagefter, og hun fortalte mig, at det var ok, at min datter blev ked af det. At hun skulle lære at blive tryg igen ved, at jeg ikke forsvandt ud af hendes liv. Det beroligede mig, det gjorde det jo, siger han.

Det skal være hyggeligt

Konsulenten kan også se, hvilket humør Tom er i, allerede når de mødes. Og hvis han har det lidt ’stramt’, så træder hun til og får det hele til at glide. For der er mange følelser i spil under et samvær, og meget der skal nås, når de ses så sjældent. Derfor kan det være fristende for Tom at slække lidt på tingene, selvom han godt ved, at datteren har brug for faste rammer og regler.

– Hvis konsulenten kan se, at det er nødvendigt, eller hvis jeg kigger på hende og signalerer, at det her kan jeg ikke lige tackle, så kan konsulenten aflede. For det skal gerne blive hyggeligt for min datter, det er hendes behov, der skal dækkes, ikke mine, siger Tom.

Tryg ved at komme her

Han glæder sig over den forandring, der er sket med datteren i den tid, de har haft samvær. Hvor hun i starten ikke ville slippe ham, har de nu nogle hyggelige timer sammen og bruger kun de sidste fem minutter på at sige farvel.

Tom er tryg ved at komme på Hvidborg, og han kan godt lide stemningen.

– Folk her taler til mig på en måde, jeg ikke er vant til, fordi jeg ser ud, som jeg gør. Andre steder taler folk til mine tatoveringer, det gør de ikke her, siger han.