Tove og Bent: Vi ønsker bare en glad dreng, der har lyst til at komme i skole.


For lidt over en måned siden sad 9-årige Nicks forældre, Tove og Bent, i en situation, der var lidt uvant. De var til møde på Skolen på Hvidborg, hvor Nick snart skulle starte. På mødet blev de spurgt, hvad deres drømme var for deres dreng.

– For mig var det, at han blev en glad dreng, der har lyst til at komme skole. Bare det at få ham ud ad døren, og at han bliver dernede og ikke hele tiden bliver ringet hjem, siger Nicks far, Bent.

Og tilføjer, at det var lidt mærkeligt at sidde og snakke om deres dreng på den måde med nogen, de knapt kendte.

– Vi havde aldrig set dem før. Men det var godt alligevel. For vi følte, de hørte på os, og at de vidste, hvad de talte om, siger han.

Samme rutine i skolen og hjemme

Nicks mor, Tove, husker, at de på mødet også talte om noget andet. Nemlig, at det ikke kun var på den nye skole, tingene skulle blive bedre. At Nick også skulle opleve, at det var samme rutine både på skolen, og når han var hjemme hos henholdsvis Bent og Tove, der for to år siden flyttede hver til sit men bor tæt ved hinanden.

– Vi aftalte også med dem, at vores mål er, at Nick skal lære at blive mere koncentreret. Inderst inde ved han jo godt, at det er galt, når han reagerer så hurtigt. Vi talte om, at det kunne være dejligt, at han lige lærte at tænke sig om, inden han reagerede. Jeg sagde, at jeg virkeligt håbede, de kunne hjælpe ham, husker Tove.

Skolen gav op

Den type samtaler om, hvordan tingene gerne skulle blive, havde forældrene ikke haft med Nicks gamle skole. Til gengæld havde de haft masser af samtaler om de problemer, der var. Og masser af opringninger, når Nick igen havde forstyrret eller havde forladt klasselokalet.

– Nick er født med en blodprop i hjernen, der har givet ham en masse udfordringer. Der er meget krudt i ham, han får medicin mod muskelspændinger, og så halter han lidt. Skolen kunne ikke tackle ham, og han kunne slet ikke klare den måde, de sagde tingene på, siger hans far.

Tove supplerer:

– Vi har som forældre nok inderst inde godt været klar over, at Nick ikke passede ind i folkeskolen. I en sidste tid fik vi mange indberetninger, og vi var til mange møder, hvor jeg sagde, at hvis der ikke snart sker noget, så taber vi Nick på gulvet. Så aggressiv var han blevet.

Holdt op med at stikke af

Nick selv var også med til et møde inden han startede på den nye skole. Her blev der ikke brugt så mange ord, men han så skolen, sanserummet, computerne og trampolinen, og ifølge forældrene blev han vild af glæde. Og forældrene fik at vide, at lærerne og pædagogerne ville passe på, at han ikke fik for mange indtryk lige i starten. De aftalte, at han den første tid kun skulle være på skolen i fire timer om dagen.

Men allerede efter en måned bliver det sat op med to timer to af dagene. For Nick er blevet mere glad, og han er helt holdt op med at stikke af. Han kan godt stadig spørge sin far, om han ikke kan slippe for at gå i skole, når de sammen cykler derned.

– Han kan godt finde på at sætte sig på stenen uden for. Men jeg siger farvel til ham, og jeg kan se, at de voksne holder øje med ham og ikke lader ham ude af syne. Og når vi henter ham, har han haft en god dag, siger hans far.

Snart skal han på koloni

Også Tove kan mærke forandringen.

– Han er ikke så presset nu. Det er også fedt, at selv om de er ude af skolens lokaler, så er der stadig læring. Det er dejligt, at man har så meget samarbejde med dem. De har også sagt fra starten, at hvis der var noget, vi var utilfredse med, så skulle vi bare komme, siger hun.

Forleden var de til møde på skolen sammen med de andre forældre. De hørte om skolen, om lejrture, skiture, koloni og hvad der ellers sker i løbet af skoleåret.

– Nick skal på koloni til Sverige om 14 dage. Det har han aldrig prøvet før. Jeg tror, han synes det er dejligt, siger hans far.

Nick, Tove og Bent hedder noget andet i virkeligheden