Måske klikker du dig ind her, fordi kommunen og dine forældre har besluttet, at du skal bo hos os et stykke tid. Måske er du bare nysgerrig efter at se, hvad Kilden er for et sted. Under alle omstændigheder kan du her læse noget, som er skrevet direkte til børn.
Måske har du hørt de voksne sige, at Kilden er et behandlingshjem eller en behandlingsinstitution. Og hvad vil det sige?
Måske er det nemmest at forstå, hvis vi siger, at du får et ekstra hjem, hvor du bor i hverdagen. Hvor vi voksne passer på dig døgnet rundt og hjælpe dig til at få det bedre. Vi har masser af erfaring med børn, der har det svært, og vi kan også hjælpe dig og din far og mor med at få det bedre sammen, hvis det knaser lidt.
Kilden har masser af dejlige ting, du kan lave sammen med de andre børn: Trampolin, fodboldbane, legeplads, TV-stue og gymnastiksal. De voksne er altid i nærheden og hjælper til, hvis I har svært ved at lege sammen og måske bliver uvenner.
Det er ikke meningen, at du skal bo her resten af din barndom. Du skal bo her et stykke tid, mens vi sammen finder ud af, hvordan du kan få det bedre.
Du har sikkert en masse spørgsmål. Vi forsøger at svare på dem her.
David: Nogle gange kan jeg bruge de voksne her - nogle gange ikke…
Læs mere om hvad David siger om at bo på Kilden.Pige på 13 år: Da jeg havde boet her lidt tid, blev det hverdag, og så blev det nemmere.
Læs mere om hvad pigen siger om at bo på Kilden.Ja, alle børn, der flytter ind på Kilden, får deres eget værelse, som de er med til at møblere, når de flytter ind. Det er et stort, pænt værelse, hvor der også er plads til de ting, som du gerne vil have med hjemmefra.
Børn på døgninstitutionen Kilden får også en cykel og en Ipad til, hvis du har brug for det. Og hvad du ellers har behov for.

Sådan bor et af børnene på Kilden. Du er selv med til at indrette dit værelse.
Ja, det kan du. De er meget velkomne til at komme og besøge dig her på Kilden og for eksempel spise aftensmad med os. Selvfølgelig skal det passe med det, du laver – din skole og dine fritidsaktiviteter.
Du kommer også hjem på weekend og i ferier. Og mange af vores børn ringer sammen med deres forældre og søskende i løbet af ugen – så de kan følge med i, hvordan det går derhjemme.
Du kan sagtens få besøg af dine gamle venner her – det aftaler vi bare.

Dine forældre eller venner kan godt spise med - vi skal lige aftale det på forhånd.
De fleste børn på døgninstitutionen Kilden starter med at gå i skole her hos os. Vores skole hedder Skolen på Hvidborg. Den har meget små klasser, og der er både lærere og pædagoger. De sørger for, at det bliver godt og trygt for dig at gå i skole igen, både i undervisningen og i frikvartererne.
Du kan læse mere om Skolen på Hvidborg.
Når du har gået på skolen i et stykke tid, taler vi om, om du har mod på at prøve at gå i skole på en af de lokale folkeskoler – måske bare i nogle af timerne... Det kan for eksempel være Risbjergskolen. Men det kommer vi til...

Skolen på Hvidborg ligger lige ved siden af Kilden. Det er meget praktisk, især om morgenen...
Vi kalder det en behandlingsinstitution, fordi vi hjælper med – eller behandler – det, du har det svært med. Lige som, hvis du havde brækket benet, hvor du også bliver behandlet, så benet vokser sammen igen. Måske har du svært ved at sove, måske har du svært ved at lege med dine klassekammerater eller søskende uden at komme op at skændes, måske bliver du meget hidsig eller meget, meget ked af det, når du bliver drillet. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der sker og hvorfor. Så kan du øve dig i at gøre tingene anderledes, så du for eksempel får lettere ved at få venner.
Nogle gange hjælper vi hele din familie. Måske har din far og mor også noget, de skal øve sig i, så I får det sjovere og rarere, når I er sammen.

Nogle gange er det dejligt at snakke med sine bamser. Men de voksne på Kilden er også gode at tale med.
Kilden er lidt lige som et hjem. Vi spiser morgenmad og aftensmad sammen – frokost spiser du i skolen. Om eftermiddagen efter skole sker der mange forskellige ting. Vi hygger, spiller spil eller leger uden for, nogle går i klub eller fritidsaktiviteter, nogle har aftaler med deres forældre, nogle hjælper med at lave aftensmad, og nogle har samtaler med deres kontaktperson om, hvordan det går.
Vi vil rigtigt gerne have, at alle børn går til noget uden for Kilden. Ridning, springgymnastik, fodbold... lige meget hvad. Vi hjælper børnene i gang, hvis det er svært at starte på noget helt nyt, hvor man ikke kender nogen.
Vi har en fast hvilestund, hvor alle børn er på deres egne værelser og slapper af. I løbet af ugen er der faste sengetider – i weekenden må man selvfølgelig være længere oppe og hygge sig, se film sammen, eller hvad vi nu har lyst til.

Selv om det er regnvejr, kan man godt lege uden for...
Ja til begge dele. Du får ligesom de andre børn på døgninstitutionen Kilden både lommepenge og tøjpenge. Vi har Internet – men selvfølgelig skal vi lige tale sammen om det, så du ikke ligger hele natten og spiller computerspil.

Sådan hygger børnene på Kilden sig også - men selvfølgelig ikke hele tiden.
Vi plejer at sige, at hver dag er en ny dag. Det betyder, at selv om noget gik i fisk i går, så trækker vi det ikke med ind i næste dag men begynder på en frisk med godt humør.
For eksempel at vi hvert år tager på fælles ferier. Vi har været på koloni i Sverige, på Island og også på skiferier i Sverige, hvor du kan lære at stå på ski, hvis du aldrig har prøvet det før.
Vi holder børnemøde en gang om ugen, hvor vi taler om de ønsker, I har til aftensmaden, og til alt muligt andet.
Du kan også læse vores husorden, hvor du kan se lidt mere om, hvordan hverdagen er hos os, og hvilke regler vi alle sammen skal følge.

På børnemøder lærer man det der med at lytte og tie stille, når de andre taler.