Forankring i Livsværk og Hvidovre Kommune


Børnecenter Hvidborg er en del af landsforeningen LIVSVÆRK. Vi har driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune efter Servicelovens §51.

Hvidborg har siden 2012 været gennem en udviklingsproces i samarbejde med LIVSVÆRK og Hvidovre Kommune, så vi både fagligt, økonomisk og tilbudsmæssigt er rustet til at yde en optimal indsat for de børn og familier, vi har indskrevet.

I dag består Hvidborg af fem tidssvarende tilbud – en behandlingsinstitution, en skole, et opholdssted, et forebyggende familietilbud og et samværshus – i nyrenoverede og moderne miljøer. De fem tilbud bygger på samme menneskesyn, værdier og faglighed, og ledelse og medarbejdere samarbejder på tværs om kompetenceudvikling, sparring og de enkelte børns og familiers trivsel og udvikling.

En del af LIVSVÆRK

Børnecenter Hvidborg er en del af Landsforeningen LIVSVÆRK, der har mere end 120 års erfaring i at udvikle sociale aktiviteter og tilbud, og hver dag arbejder for at sikre de bedst mulige vilkår for udsatte børn, unge, voksne og familier i Danmark. LIVSVÆRK er en non-profit organisation, der består af en række selvejende institutioner og tilbud, hvor LIVSVÆRKs hovedkontor understøtter organisationsdrift og udvikling af aktiviteter.

At være en del af LIVSVÆRK forpligter og betyder, at vi arbejder ud fra en ramme, hvor vi:

• Sætter mennesket i centrum
• Deler viden på tværs af institutioner
• Leverer kvalitet i opgaveløsningen
• Skaber genkendelighed på tværs af institutioner
• Understøtter kompetente frivillige bestyrelser
• Har faglige netværk på leder –og medarbejderniveau

Vores hverdag er kendetegnet ved:

Langsigtet samarbejde med Hvidovre Kommune

Børnecenter Hvidborg er en integreret del af Hvidovre Kommunes strategi ’Lige Muligheder’, der har til formål at sikre en tidlig, forebyggende og effektiv indsats for børn og unge i Hvidovre Kommune. Strategien er udviklet i et partnerskab med Socialstyrelsen og Haderslev og Herning Kommuner fra 2015-2017.

For Hvidborg betyder det tættere samarbejde med Hvidovre Kommune – og hele det ’mindset’, der følger med – at:
• Familierne er kommet langt mere i fokus
• Vi tager udgangspunkt i ressourcer og muligheder i barnets og familiens netværk og lokalmiljøet
• Vores faglige tilgang og metodevalg afspejler det nye mindset – blandt andet FIT
• Vi har tættere opfølgning mellem tilbud, familie og rådgiver – ofte hver 6. uge
• Alle vores indsatser har fokus på at bevæge sig ned ad indsatstrappen.
• Vores behandlingsinstitution Kilden er omlagt til et intensivt, tidsafgrænset og familieinddragende tilbud
• Vi har oprettet det anbringelsesforebyggende familietilbud Kimen og opholdsstedet Det Hvide Hus med mulighed for langvarige anbringelser

Til top

 

Bestyrelse, ledelse og stab


Bestyrelse

Frederik Ahlefeldt Lauervig, formand (udpeget af LIVSVÆRK)
Nete Holm Andersen, næstformand (udpeget af LIVSVÆRK)
Ann-Mari Lundbæk Lauritsen (udpeget af Hvidovre Kommune)
Erik Nordahl-Pedersen (udpeget af LIVSVÆRK)
Lise-Lotte Rasmussen (udpeget af Hvidovre Kommune)

Deltagere uden stemmeret
Generalsekretær Ebbe W. Lorenzen (LIVSVÆRK) eller anden repræsentant fra LIVSVÆRK
Forstander Mikala Frølich
Medarbejderrepræsentant
Forældrerepræsentant

Ledelse

Forstander Mikala Frølich

Afdelingsleder Det Hvide Hus/stedfortræder: Jakob Jespersen
Afdelingsleder Kilden: Anette Just Skyte
Afdelingsleder Kimen: Rikke Norlin
Afdelingsleder Skolen på Hvidborg: Jonas Overgård

Stab

Behandlingsansvarlig psykolog: Leif Donovan Hedegård
Socialrådgiver: Charlotte Lindell

Se ledelses og stabs kontaktinfo.

Til top

Vores nye, flotte logo, som vi fik i sommeren 2019 samtidig med, at vi blev til Børnecenter Hvidborg.

 

Tilsyn og rapporter


Kilden og Det Hvide Hus hører under Socialtilsyn Hovedstaden og modtager én samlet rapport.
Den seneste rapport om Kilden og Det Hvide Hus fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Hvidovre Kommune fører skoletilsynet med Skolen på Hvidborg.
Den seneste skoletilsynsrapport.

Hvidovre Kommune fører tilsyn med Kimen.

Herudover har vi blandt andet tilsyn fra:

Arbejdstilsynet
Levnedsmiddelkontrollen
Styrelsen for Patientsikkerhed
Datatilsynet
Legeplads- og gymnastiksalstilsyn

Til top

Børnecenter Hvidborg har en lang række tilsynsmyndigheder

 

Ledige stillinger


Børnecenter Hvidborg slår ledige stillinger op på jobindex og LIVSVÆRK’s hjemmeside.

Til top

Tjek gerne løbende, om vi har ledige stillinger.

 

Praktikanter


Børnecenter Hvidborg modtager pædagogpraktikanter, meritstuderende og lærerpraktikanter på Kilden, Skolen på Hvidborg og Kimen.

Vi tager også mennesker i virksomhedspraktik via jobcenteret (køkken, pedel, rengøring og administration).

For oplysninger om pædagogpraktik på Hvidborg kan man rekvirere praktikstedsbeskrivelse hos forstander. Som regel har vi tre halvårspraktikanter to gange om året.

Vi er åbne over for andre typer af uddannelsessøgende, der gerne vil i praktik på Hvidborg. Vi anbefaler, at du orienterer dig om vores tilbud på vores hjemmeside og herefter sender os et par linjer om dig selv og om, hvorfor du gerne vil i praktik hos os. Herefter tager vi en samtale for at se, om vi ’passer sammen’.

Praktikansvarlig er forstander på Børnecenter Hvidborg.

Til top

 

Historie


Børnecenter Hvidborg, der ligger på en godt 28.000 kvadratmeter stor grund, emmer både af Hvidovre-historie og af udviklingen inden for børneforsorgen.

Oprindeligt hørte den store grund til Bredalsgården. I dag ligger den som en lille grøn oase midt i boligbebyggelsen Bredalsparken.

Hvidborgs ældste bygning – den palæagtige, hvide bygning, der i dag huser Det Hvide Hus – blev bygget som ny hovedbygning til gården i slutningen af 1890erne. I 1901 måtte den daværende ejer af Bredalsgården sælge hovedbygningen og fem tønder land fra. Køberen var Louis ’Lorry’ Fejlberg og hans kone Marie, der de kommende år dyrkede grøntsager til forlystelsesetablissementet Lorry her. I samme periode omdøbtes hovedbygningen til Hvidborg.

KFBU

Efter Lorry Fejlbergs død i 1917 solgte Marie Fejlberg i 1929 Hvidborg til Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge (KFBU), og i 1930 startede KFBU et ungdomshjem med gartneri, værksteder mv for 12 unge mennesker. Med tiden blev der skabt tre afdelinger med plads til 8-11 unge pr. afdeling.

I 1950’erne og 1960’erne opførtes flere bygninger på grunden. Forstanderboligen er senere blevet solgt til Bredalsparken, der benytter bygningen som beboerhus.

I 1970 blev Hvidborg omstruktureret til et skolehjem for drenge i alderen 12-18 år, og fra 1985-1989 et behandlingshjem med intern skole med 16 døgnpladser og 14 dagpladser under det daværende Københavns Amt.  Dagpladserne lukkede i 2008 som følge af kommunalreformen, hvor Hvidborg fik driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune. Hvidborg – der nu kaldte sig Behandlingshjemmet Hvidborg – bestod herefter og indtil 2012 af to døgninstitutioner med en intern skole. I 2012 slog de to sig sammen til én døgninstitution – Kilden.

15-årig kontrakt med Hvidovre Kommune

Hvidborg har siden 2012 været igennem en udviklingsproces både pædagogisk og bygningsmæssigt i samarbejde med LIVSVÆRK – som KFBU skiftede navn til i 2014 – og Hvidovre kommune. I dag består Børnecenter Hvidborg af fem tidssvarende tilbud i nyrenoverede bygninger og moderne, faglige miljøer: Kilden, Det Hvide Hus, Skolen på Hvidborg, Kimen og Samværshuset.

Bygningerne ejes fortsat af LIVSVÆRK, som Børnecenter Hvidborg er et af de ældste medlemmer af. Tilknytningen til Hvidovre Kommune blev forstærket i 2017 med indgåelse af en 15-årig kontrakt om driftsoverenskomsten.

Til top

Mange borgere i Hvidovre kender os som Hvidborg. Men i dag, hvor vi har fem tilbud, hedder vi Børnecenter Hvidborg.