Familiehuset er Børnecenter Hvidborgs tilbud om individuelt tilpasset familiebehandling med mulighed for kompenserende støtte til familier i Hvidovre Kommune. Det kan være i familier, hvis barn eller børn er i mistrivsel og kan være i risiko for en anbringelse, men også i familier hvor der er brug for konkret råd og vejledning. Familiehuset understøtter dermed Hvidovre Kommunes målsætning om en tidlig, forebyggende og effektiv indsats for udsatte børn og deres familier.
Vi arbejder med fem forskellige kategorier, der alle repræsenterer et bekymringsniveau og et antal timer. Se nedenfor:
INDSATSEN OMFATTER
- Afhentning af børnene og kørsel til hjemmet bagefter 2-3 dage ugentligt
- Eftermidagsmad og aftensmad til børnene
- Kompenserende støtte
VISITATION TIL FAMILIEBEHANDLING I FAMILIEHUSET.
Det er Familierådgivningen i Hvidovre kommune der visiterer til forløb i Familiehuset. Hvis en familierådgiver vurderer, at Familiehuset kunne være den rettet indsats i en familie, kontaktes afdelingsleder i Familiehuset.
SAMARBEJDE OG DOKUMENTATION
Familiehusets medarbejdere dokumenterer alt, hvad vi laver og observerer i vores arbejde med børn og familier. På opstartsmødet aftales det hvor hyppigt, der skal holdes opfølgningsmøder. På opfølgningsmøder deltager familiekonsulent, forældre, familierådgiverrådgiver og relevante netværkspersoner – det kan være skole, SFO, sportsklub eller bedsteforældre. Det aftales på opfølgningsmødet hvor ofte der skal skrives en statusskrivelse. Ofte vil det være i forbindelse med et opfølgningsmøde, men nogen gange er det kun hver anden gang. Det kommer an på, hvad familierådgiveren vurderer der er behov for.