PIGE PÅ 13 ÅR: DA JEG HAVDE BOET HER LIDT TID, BLEV DET HVERDAG, OG SÅ BLEV DET NEMMERE.
Da hun var 11 år, var hun med til et møde med sine forældre, sagsbehandler, kontaktperson og skolen. Her fik hun at vide, at hun skulle flytte på Kilden på Hvidborg.
– Jeg græd rigtigt meget, og jeg var også gal på min far og mor, fordi jeg troede, at det var dem, der havde sagt, at jeg skulle herover. Men da jeg fandt ud af, at det ikke var deres skyld, og at jeg ville komme hjem på weekend og også hjem at bo igen, så kunne jeg bedre forstå det, siger hun.
DET HJALP FAKTISK
Der gik kun fem dage, så flyttede hun ind på Kilden. I starten led hun meget af den sygdomsangst, som var en stor del af årsagen til, at kommunen mente, at Kilden ville være god for hende.
– De voksne her fik mig til at gå ud og lege med nogle af de andre børn, så jeg ikke lå og tænkte på sygdom hele tiden. De sagde bare, at jeg skulle prøve at tænke på noget andet, og at det ikke ville ske. Det hjalp faktisk, siger hun.
RINGEAFTALER
Langsomt gled hun ind i en hverdag. Hun gik på opdagelse i det sted, hun var kommet hen. Fik en virkelig sød veninde. Havde ringeaftaler med sine forældre, hvor de talte om, hvad man kunne lave.
– Vi var også på skitur. Det er det, vi gør her på Hvidborg, tager på nogle ture. Og hvis du siger til de voksne her, at du gerne vil snakke med din mor, så kan man sagtens komme til det. De voksne her holder altid, hvad de lover, siger hun.
I starten gik hun på en skole uden for Hvidborg. Men efter noget tid fik hun at vide, at hun også skulle gå på Skolen på Hvidborg. Da blev hun virkelig sur.
– Jeg tænkte ’fuck jer alle sammen’. Jeg følte, at nu var jeg låst inde i de her firkantede rammer, og at jeg aldrig ville komme ud og se nogle andre mennesker, husker hun.
VI FANDT UD AF DET
Hun vil stadig hellere gå i skole i sin gamle skole. Men det er ’fint nok’ at gå her, og hun kan også godt se, at der er kommet mere ro på hende, efter hun begyndte på Hvidborgs egen skole, der ligger 20 meter fra, hvor hun bor.
– Der er gode lærere og gode pædagoger. Og der er mange voksne i en klasse til at give hjælp, så man hurtigt kan komme videre. De hjælper mig med at sætte mig ned og blive, hvor jeg er, siger hun.
Et eksempel: Hun har lige haft om syvtabellen. Hun forstod ikke, hvad læreren sagde. Tidligere ville hun være blevet rigtigt irriteret over det. Men læreren hjalp hende og sagde, at ’det er ok, vi skal nok finde ud af det’.
– Og det gjorde vi, siger hun.
VAR MEGET STILLE OG NERVØS FØR
Efter at hun er flyttet på Kilden, er hun begyndt til ridning. To gange om ugen. Snart bliver det kun én gang, for hun vil også gerne gå til stanggymnastik.
– De sagde, at jeg skulle gå til en aktivitet. Der er nærmest frit valg på alle hylder, siger hun.
Hun har nemt ved at forklare, hvilke forandringer, der er sket med hende, efter hun er startet på Hvidborg.
– Før Hvidborg var jeg en meget stille og nervøs pige. Nu har jeg lært mange flere ting. Jeg tør sige min mening, og jeg er ikke nervøs for at forklare de voksne, hvad jeg mener. Jeg har også lært at sige fra, hvis et andet barn forsøger at lokke mig med i noget, siger hun.
Hun regner med, at der ikke vil gå lang, lang tid, før hun flytter hjem.
– Jeg ved, at mine forældre skal i noget læring, hvor de får hjælp til at blive bedre til at håndtere mig. Så jeg tror, at om et år er jeg ude, siger hun.
DAVID: NOGLE GANGE KAN JEG BRUGE DE VOKSNE HER – NOGLE GANGE IKKE…
12-årige David har det blandet med at bo på Kilden og gå i Skolen på Hvidborg. Nogle gange er de voksne ’fucking’ irriterende og råber ad ham. Og nogle gange hjælper de ham. For eksempel når pædagogerne trøster ham, hvis han har svært ved at sove og savner sin far og mor. Eller når de voksne i skolen sætter sig og nusser ham, så han bedre kan koncentrere sig.
Nogle gange er det også irriterende, at han og de andre børn skal være på deres værelser 15 minutter om eftermiddagen.
– Det kalder de hvilestund. Men på en måde er det en meget god idé, siger han.
Sådan svinger David lidt frem og tilbage. Han fortæller, at han ind imellem stikker af fra Hvidborg. Hvis der er noget, der irriterer ham, eller hvis han bliver lokket af de andre børn. Han fortæller også, at han godt kunne lide at være med på skolens efterårstur.
– Det er også rart at få mad om morgenen og sætte sig med sin Ipad om eftermiddagen, siger han.
David er dygtig til matematik, men ikke så dygtig til dansk. Det er forskelligt, om han kan finde ud af at sidde stille. Nogle gange får han hjælp af de voksne, og det kan han godt lide. Han har masser af venner på Hvidborg. Og lige da han flyttede ind, mødte han en dreng, der også boede her, som han blev rigtigt gode venner med. Han har også masser af venner derhjemme, som han ser, når han er hjemme hos enten sin mormor eller sin mor.
David kom på Hvidborg, fordi han ikke var i skole i rigtig lang tid, fordi han blev drillet af nogle af de andre børn. Det var mest i skolen, han havde det svært, men det var heller ikke rart, når hans far og mor skændtes. Noget, de ikke gør mere, siger han.
David græd, da han fik at vide, at han skulle flytte på Kilden. Da var han 10 år. På en måde hjalp det, da han kom herhen og så, at han fik sit eget værelse. Det hjalp også, da han mødte den anden dreng, han blev rigtig gode venner med.
Nu ringer han hver mandag til sin mor, og hver torsdag taler han i telefon med sin far. Og så er han hjemme hver weekend hos en af dem eller hos sin mormor.
– Nu har jeg det ok med at være her. Men jeg vil hellere være derhjemme, siger han.
