Kilden Børn2022-10-09T14:07:02+00:00

ET RART STED AT VÆRE

Kilden er dit ekstra hjem for en periode. Et sted hvor der trygt for dig og hvor der altid er en voksen i nærheden

Kilden er et hyggeligt ekstra hjem, hvor du bor i hverdagen. Her passer voksne på dig døgnet rundt og hjælper dig til at få det bedre. Vi har masser af erfaring med børn, der har det svært, og vi kan også hjælpe dig og din far og mor med at få det bedre sammen.

Kilden har masser af dejlige ting, du kan lave sammen med de andre børn: Trampolin, fodboldbane, legeplads, TV-stue og gymnastiksal. De voksne er altid i nærheden og hjælper til, hvis I har svært ved at lege sammen og måske bliver uvenner.

Det er ikke meningen, at du skal bo her resten af din barndom. Du skal bo her et stykke tid, mens vi sammen finder ud af, hvordan du kan få det bedre.

Du har sikkert en masse spørgsmål. Vi forsøger at svare på dem her. Hvis du mangler svar på noget, må du altid spørge os.

Kilden Børn FAQ

Får jeg mit eget værelse?2022-11-17T09:56:03+00:00

Ja, alle børn, der flytter ind på Kilden, får deres eget værelse, som de er med til at møblere, når de flytter ind. Det er et stort, pænt værelse, hvor der også er plads til de ting, som du gerne vil have med hjemmefra.

Børn på døgninstitutionen Kilden får også en cykel og du kan låne en Ipad, hvis du har brug for det. Og hvad du ellers har behov for.

Sådan bor et af børnene på Kilden. Du er selv med til at indrette dit værelse.

Kan jeg se mine forældre, søskende og gamle venner?2022-11-17T09:55:14+00:00

Ja, det kan du. De er meget velkomne til at komme og besøge dig her på Kilden og måske spise aftensmad med os. Selvfølgelig skal det passe med alt det andet du laver, din skole og dine fritidsaktiviteter.

Du kommer også hjem på weekend og i ferier. Og mange af vores børn ringer sammen med deres forældre og søskende i løbet af ugen. På den måde kan du følge med i, hvordan det går derhjemme.

Du kan også sagtens få besøg af dine gamle venner her – det aftaler vi bare.

Dine forældre eller venner kan godt spise med – vi skal lige aftale det på forhånd.

Hvor skal jeg gå i skole?2022-11-17T09:54:13+00:00

De fleste børn på døgninstitutionen Kilden starter med at gå i skole her hos os. Vores skole hedder Skolen på Hvidborg. Den har meget små klasser, og der er både lærere og pædagoger. De sørger for, at det bliver godt og trygt for dig at gå i skole igen, både i undervisningen og i frikvartererne.

Du kan læse mere om Skolen på Hvidborg.

Når du har gået på skolen i et stykke tid, taler vi om, om du har mod på at prøve at gå i skole på en af de lokale folkeskoler – måske bare i nogle af timerne… Det kan for eksempel være Risbjergskolen. Men det taler vi mere om hen ad vejen.

Skolen på Hvidborg ligger lige ved siden af Kilden. Det er meget praktisk, især om morgenen.

Hvorfor hedder det en behandlingsinstitution?2022-11-17T09:53:29+00:00

Vi kalder det en behandlingsinstitution, fordi vi hjælper med – eller behandler – det, du har det svært med. Lige som, hvis du havde brækket benet, hvor du også bliver behandlet, så benet vokser sammen igen. Måske har du svært ved at sove, måske har du svært ved at lege med dine klassekammerater eller søskende uden at komme op at skændes, måske bliver du meget hidsig eller meget ked af det, når du bliver drillet. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der sker og hvorfor. Så kan du øve dig i at gøre tingene anderledes, så du fx får lettere ved at få venner.

Nogle gange hjælper vi hele din familie. Måske har din far og mor også noget, de skal øve sig i, så I får det sjovere og rarere, når I er sammen.

– Jeg græd rigtigt meget, og jeg var også gal på min far og mor, fordi jeg troede, at det var dem, der havde sagt, at jeg skulle herover. Men da jeg fandt ud af, at det ikke var deres skyld, og at jeg ville komme hjem på weekend og også hjem igen at bo, så kunne jeg bedre forstå det, siger hun. Læs mere

Pige på 13 år

12-årige David har det blandet med at bo på Kilden og gå i Skolen på Hvidborg. Nogle gange er de voksne ’fucking’ irriterende og råber ad ham. Og nogle gange hjælper de ham. For eksempel når pædagogerne trøster ham, hvis han har svært ved at sove og savner sin far og mor. Eller når de voksne i skolen sætter sig og nusser ham, så kan bedre kan koncentrere sig. Læs mere

David på 12år

Læs om forældrenes oplevelse med Kilden og få svar på spørgmål.

Læs om fagfolks oplevelse med Kilden og få svar på spørgmål.

Go to Top